Wkodk

Sådan at navngive organiske forbindelser under anvendelse af IUPAC-metode

Organiske forbindelser er dem, der indeholder kulstof. Et par typer af forbindelser såsom carbonater, enkle oxider af kulstof og cyanider, samt allotropes af kulstof, betragtes uorganiske. Der er omkring 10 millioner forskellige organiske forbindelser og 10.000 nye bliver fundet eller syntetiseret hvert år. Men fortvivl ikke - De er ude forholdsvis enkelt at navn.

Steps

Sådan at navngive organiske forbindelser under anvendelse af IUPAC-metode. Lær at navngive alkoholer.
Sådan at navngive organiske forbindelser under anvendelse af IUPAC-metode. Lær at navngive alkoholer.
  1. 1
    Lær at navngive kulbrinter. Halo kul, organiske forbindelser, som indeholder ét eller flere halo gensen, er navngivet efter samme procedure. Tag navnet på det element fastgjort (chlor) og udskift-ine med-o (chlor). Brug samme gruppe præfikser til at beskrive beløbet. Ex: CF3 CHBrCl er opkaldt 2-brom-2-chlor-1,1,1-trifluorethan.
  2. 2
    Lær at navngive alkoholer. En alcoh ol er en carbon kæde med en hydroxid (OH -) vedhæftet. Navngive carbonkæden, med endelsen-en ol. Placere et nummer på front for at angive, hvilken carbon hydroxid er knyttet til.
    Ex: CH 3 CH 2 CH 2 (OH) er opkaldt 1-propanol.
  3. 3
    Lære at navngive ethere, en carbonkæde bundet til et oxygen, der er bundet til en anden carbonkæde. Den korteste af de to kæder bliver den første del af navnet (brug et præfiks). Derefter tilføje "oxy". Derefter tilsættes den længste kæde, preffixed med slutter-ane.
    Ex: CH3 OCH2 CH3 hedder methoxyethan.
    • Det fælles navn er ofte mere almindeligt anvendt. Navngiv kulstof kæder som vedhæftede grupper. Alphabetize disse og placere dem før ordet "æteren".
      Ex: CH3 OCH2 CH3 er opkaldt ethylmethylether.
  4. 4
    Lær at navngive aldehyder. En al dehyde er en carbon kæde med en ilt dobbelt bundet til sidste / første kulstof. Brug den relevante præfiks for kulstof kæde og bruge endelsen-et al. Ingen position nummer er påkrævet.
    Ex: CH 3 CH (= O) er opkaldt ethanal.
  5. 5
    Lær at navngive ketoner. En ked ene er en carbon kæde med en ilt bundet til en midterste kulstof. Brug endelsen-en en og bruge positionsnumre forbi propanon.
    Ex: CH3 CH2 CH2 C (= O) CH3 kaldes 2-pentanon.
  6. 6
    Lær at navngive carboxylsyrer. En carboxyl ic syre er en carbonkæde med en oxygen dobbeltbundet og et hydroxid bundet til den sidste / første carbon. Brug endelsen-ano ic syre. Ingen position nummer er påkrævet.
    Ex: CH3 CH2C (= O) OH er opkaldt propansyre.
  7. 7
    Lær at navngive estere. En ester er en carbon kæde med en ilt både dobbelt og enkelt bundet til én kulstof. Navngive gruppen uden et oxygen (R ') først. Derefter navngive RC (= O) O del hjælp endelsen-anoate. Men nogle gange, der er en multipel binding i R-del. I så fald use-enoat or-ynoat og angive, hvor multiple obligationen er.
    Ex: CH 3 C (= O) OCH2 CH2 CH2 CH3 hedder methyl pentanoat.
  8. 8
    Lær at navngive aminer. En amin er en carbonkæde med en NH2 bundet til den. Brug endelsen - amin og en position nummer, hvis det er nødvendigt.
    Ex: CH3 CHNH 2 CH3 hedder 2-propanamin.
  9. 9
    Lær at navngive amider. Et amid er en carbonkæde med en NH2 og et oxygen bundet til den sidste / første carbon. Brug endelsen - amid (ingen position nummer påkrævet).
    Ex: CH 3 C (= O) NH2 er opkaldt ethanamid.

Tips

  • Altid nummer carbonerne for navngivning med den funktionelle gruppe som den lavest mulige nummer.
  • Alle regler vedrørende vedhæftede grupper fra denne artikel finder anvendelse på de forskellige organiske forbindelser samt.
  • Dit kemilærer kan gå ind større eller mindre dybde om dette emne.